Stress

HVAD ER STRESS?

Vi siger ofte, at vi er “stressede”. Det betyder som regel bare, at vi har travlt – måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress.
Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste. 
Kortvarig stress kan gøre os i stand til at klare udfordringer bedst muligt, fx i trafikken, ved eksamensbordet, ved sportspræstationer, i konfliktsitua¬tioner og i forbindelse med uheld og ulykker. Kortvarig stress vil i langt de fleste tilfælde gøre os fit for fight. Alle kommer en gang imellem i situationer, der giver kortvarig stress.

Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse. Men kraftig, kortvarig stress kan dog også give forvirring, angst og handlingslammelse. Kortvarig stress øger sukker og fedt i blodet og blodforsyningen til musklerne. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, puls og blodtryk stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan blive styrket (så man bliver mindre modtagelig for infektioner).

Man kan blive syg af langvarig stress
En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for

  • hjerte-kar-sygdomme 
  • depression
  • forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande
  • ulykker.

Tegn på langvarig stress – kend dem
Langvarig stress viser sig oftest ved et eller flere symptomer: søvnproblemer, træthed, svigtende koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, dårligt humør, ændrede vaner med hensyn til mad og drikke, stimulanser.
Langvarig stress er ubehagelig – det er glædesløst at være i en vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst. Personer, der har oplevet vedvarende stress, fortæller, at livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen og holde ud – uden at tænke for langt. Efterhånden kan man miste evnen til at se, hvornår man er ude over grænsen for, hvad man kan holde til. Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke stoppet op og sagt fra i tide. 
Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reager¬er på dem. Der er også god grund til at tage det alvorligt, hvis dine nærmeste siger, at du virker stresset. Omvendt er det vigtigt, at du siger til, hvis det er en af dine nærmeste, der viser tegn på stress. Familien og de nærmeste kolleger kan være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.

Symptomer på stress:

  • Hovedpine på grund af muskelspændinger
  • Svimmelhed på grund af træthed
  • Muskelspændinger, specielt i nakke og skuldre
  • Tendens til svedeture uden fysisk aktivitet
  • Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk
  • Hjertebanken med uregelmæssig rytme. stikkende smerte i hjertet
  • Problemer med fordøjelsen:Kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré. Eller for¬stoppelse og appetitløshed
  • Sexproblemer. Mænd kan blive impotente, og begge køn kan miste lysten til sex
  • Nedsat immunforsvar, som fx medfører hyppige forkølelser,forsinker sårheling mv.
Sidst opdateret 24.08.2016

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Sundhedsambassadør Anette Anker tlf: 73 76 86 49 aa@aabenraa.dk